torsdag den 3. maj 2018

onsdag den 5. oktober 2016

Vi holder vinterferie - opstart 2017

Så er sommeren forbi og grisene kommer ikke længere ud på græs.
Det betyder også at vores marsvin holder vinterferie indtil foråret 2017 - der er ikke flere kuld planlagt i år.

tirsdag den 24. maj 2016

Ukrudt

Kløver - hele planten kan gives til marsvin.


Hvis du har en have der lider af meget ukrudt, så kan du med fordel give disse planter til dine marsvin:


  • Burre/præstelus
  • Døvnælde
  • Skvadderkål - mine marsvins yndlingsspise.
  • Mælkebøtte
  • Fuglegræs
  • Vejrbred (lancet og bredbladet)

Er der noget du er i tvivl om har meget dygtige marsvine-kendere lavet denne liste: Naturens Planter.

tirsdag den 10. maj 2016

Sommer update



Sommeren er nu rigtig over os (i hvert fald indtil lørdag, der har de vist lovet regn) og grisene nyder godt af sol og varme :) De kommer på græs en gang imellem og ellers er der masser af mælkebøtter fra egen have.
Der er også blevet sat hængehave op i vores forhave, så der kommer forhåbentligt lidt krydderurter og persille til dem også.
Mine eksamener starter om ikke så længe og derfor vil der blive lidt stille fra min side, men bare rolig jeg er tilbage igen når jeg er færdig :)

Banshee er skal have unger omkring slutningen af juni og er allerede dejlig tyk. Hun er igen flyttet sammen med Eveleen, hvilket Banshee er rigtig glad for.

God sommer


Victoria

onsdag den 22. juli 2015

Sæt grisen på græs

Når temperaturen når op på de 15 grader, kan man sætte sine grise på græs i en løbegård eller udendørs bur. Marsvinet får dermed ubegrænset adgang til kløver og mælkebøtter, græs og skvalderkål, der alle er gode for marsvinets mave og tænder.
Det eneste du skal huske er:


  • Læ og skygge; så marsvinet kan gå ind i skyggen hvis det bliver for varmt. Husk også en "top" på buret, for ikke at friste høge og andre store fugle til at slå ned.
  • Vand og evt. vandmelon eller agurk da de indeholder meget vand.
  • Hold øje med marsvinene; de bør ikke gå ude uden opsyn. 
  • Der må ikke blive under 12+ grader. Marsvin har ikke underuld og vil derfor fryse. Husk også dette hvis du har marsvinene gående i en stald, eller planlægger at flytte dem udenfor hele døgnet i sommermånederne. 
  • Baldwin, skinny eller skinny-bærere har meget nemt ved at fryse og blive skoldede. Jeg anbefaler at du holder dem indenfor. 
Men når alt det er sagt; mine egne marsvin elsker at være udenfor. Da vi stadig boede i en lejlighed og ikke havde mulighed for at sætte dem på græs, tog jeg i stedet hassel- bøg- og birkegrene, skvadderkål og mælkebøtter med hjem til dem.
Hvis du ikke har have, så husk at tage planter og grene fra steder der ikke er sprøjtet mod ukrudt og hvor der ikke kører biler og bliver luftet hunde. 

Hvis du er i tvivl om hvad marsvin kan tåle/ikke tåle kan du kigge her: Naturens planter

God fornøjelse :)

onsdag den 15. juli 2015

Opdate

Sommeren er kommet og alle burene er blevet lavet om. Alle grisene går nu på fleece og der er kommet hængekøjer i alle burene :)

Da vi boede i hvad der en gang har været en staldbygning, var huset ikke ordenligt isoleret og resultatet var skimmelsvamp. Vi er heldigvis flyttet, men desværre har vi måttet sige farvel til rigtig mange af vores ældre marsvin, da de fik åndedrætsbesvær. Enkelte måtte aflives, men heldigvis fandt resten gode og blivende hjem inden svampen fik ram på dem. 

Men som sagt - sommeren er kommet og vi er flyttet. Derfor starter avlen op igen.
En af mine største marsvine-drømme er at avle hvid MØ, da de er noget af det smukkeste jeg ved. 

Jeg søger hvid MØ og sheltie, af begge køn og med stamtavle.